Mini blyanter til Nissen – 8 stk.
Med Nissens 8 miniatureblyanter i forskellige farver kan du skabe en hyggelig lille scene ved nissedøren, hvor det ser ud, som om Nissen lige har siddet og tegnet. Mini blyanterne måler kun 1,7 cm og er en fin detalje på Nissens bord eller ved siden af en lille tegning, som børnene kan opdage om morgenen. Måske har han tegnet et portræt af familiens kat? Eller er han i gang med at planlægge sit næste nissedrilleri?
Små spor efter Nissen.
Læg et par blyanter frem sammen med et lille stykke papir, og lad en halvfærdig tegning fortælle historien om nattens arbejde. Det er en enkel måde at gøre området omkring nissedøren levende og give børnene noget nyt at gå på opdagelse i. Miniatureblyanterne kan også bruges som tilbehør til et dukkehus eller andre små miniaturemiljøer.
Produktdetaljer
Antal: 8 miniatureblyanter i forskellige farver
Længde: 1,7 cm
Diameter: 0,2 cm
Til små opstillinger ved nissedøren, nissedrillerier og miniaturemiljøer
